Hypnoterapi er et kraftfuldt værktøj, idet vi via hypnose kan skyde genvej til underbevidstheden og relativt hurtigt kan ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og blokeringer til noget mere livsbekræftende.
Når du kommer til hypnoterapi hos mig, starter vi med en samtale for at afdække dine problemer. Under samtalen finder vi ud af, hvad du ønsker i stedet for problemet, og sammen med mig formulerer du et mål.
Herefter sikrer jeg mig at du sidder behageligt og slapper af, før vi går i gang med hypnosen. Selve hypnosen starter med, at du føres ind i en meget behagelig og dybt afslappet trancelignende tilstand ved hjælp af mine hypnose teknikker. Du vil hele tiden kunne høre min stemme og vil bagefter kunne huske det der er blevet sagt under hypnosen.
Når hypnosen afsluttes, bliver du på en blid og behagelig måde ledt tilbage til virkeligheden. Du får al den tid, du har brug for til at komme tilbage til virkeligheden, så du har det behageligt, før man forlader sessionen.
Forskning har gennem mange undersøgelser vist, at hypnose virker, uden at man dog kender til de præcise mekanismer. Ved at scanne hjernerne på personer, der er under hypnose, har man kunnet konstatere ændringer i hjerneaktiviteten.
Vores dårlige vaner, som for eksempel rygning og overspisning, er et resultat af indlæring. For at stoppe gammel adfærd og starte en ny, har vi brug for at afbryde en betinget respons til en gammel stimulus og skabe en ny adfærd forbundet med den.
Alle kan hypnotiseres, men det er forskelligt, hvor dyb en trance man kommer i. For at du får mest muligt ud af hypnose, kræver det, at du føler dig tryg ved at få hypnose og har tillid til mig som hypnoterapeut.
